“Skriver du ikke snart noget til Mit Smukke Sind? Det er længe siden” – skrev min veninde til mig tilbage i september. Mit svar var prompte og nok også ret offensivt “har ikke haft tid – det kommer i mit tempo” og “du må altså ikke give mig dårlig samvittighed”. Det min veninde i bund og grund bare prøvede at sige var, at hun savnede at læse min blog og at der (rigtig nok) ikke var blevet lagt et indlæg op længe. Istedet for at læse det som en positiv ting – at hun savnede mine indlæg – så gik jeg straks til angreb, hvilket fik mig til at tænke…
Det ER fandme længe siden – sidste indlæg er over et år siden!! Hvor fanden har jeg været? Hvad er der sket? Hvad er der ikke sket? Hvor er tiden blevet af? For det er ikke fordi, jeg ikke har haft lyst til at skrive – der ER bare sket rigtig mange vanvittige ting det sidste år og overskuddet har ikke været stort nok til at forsøge at sammenfatte to fornuftige sætninger i mit hoved. Og udgangen af 2019 og starten på 2020 viste sig heller ikke just fra sin bedste side, men jeg er faktisk glad for at være, hvor jeg er lige nu, i det her øjeblik – til trods for udfordringer – for de har mindet mig om, at jeg var ved at miste mig selv.
Jeg har haft rigtig meget fokus på mit arbejde, men det er svært at lægge fra sig, når man elsker sine artister og ser al sit hårde arbejde betale sig. Og så er der lige det, at musik også er min hobby, så det og arbejde har en tendens til at flyde sammen. Min diagnose kan også hurtigt blive opslugt af kaoslignende tilstande, og når det går rigtig stærkt, som det ofte gør i mit arbejde, så er manglende søvn, stress og alt for mange aktiviteter med til at fodre de frådende hypomanier. Men jeg er heldigvis ved at have godt styr på dem, så jeg når at tøjle dem, inden de løber løbsk.
Men hvad der har været langt mindre af i 2019 er depressioner – hvilket har været ret så uvant for mig. Jeg er jo vant til dem og har levet side om side med dem det meste af mit liv, så at de ikke har stået og luret i baggrunden har været helt mærkeligt. Men jeg tror måske, der er en forklaring på det… hypnose.
Tilbage i september besluttede jeg mig for at prøve hypnose – noget, som jeg skal være ærlig at indrømme aldrig før har tiltalt mig. Tror bare, det er lidt for hokus pokus til mig, men min søde kollega anbefalede mig at prøve og jeg havde ikke noget at miste – andet end 800 kr. (som er absurd mange penge, iøvrigt). Jeg vil helt klart lige bruge pladsen i et andet indlæg til at beskrive, hvad jeg var igennem den dag, men lad mig sige det sådan – det var en rimelig vild oplevelse! Jeg hverken klukkede som en høne eller stod på ét ben, men gik godt nok derfra og tænkte “ja ja, det var de 800 kr. ud af vinduet”, men siden den dag, er der seriøst sket en forandring i mit stemningsleje. Så tilpas en stor forandring, at jeg for knap 3 mdr. siden besluttede mig for at prøve at stoppe med min medicin, da jeg havde på fornemmelsen, at det ikke længere havde en funktion. Men mere om det i et kommende indlæg.
2019 var uden tvivl et år, hvor jeg skulle mærke rigtig meget efter i mig selv, finde ud af min rolle i et nyt forhold, som desværre forliste i 2020, og i mine bekendt- og venskaber, balancere arbejdsliv og privatliv men også året, hvor jeg langsomt men sikkert fik øjnene op for, hvem Sascha ihvertfald ikke er eller skal være. Som jeg skrev i Min nikkedukke siger nej!, så vil jeg ikke længere være en nikkedukke eller en pleaser, hvilket jeg desværre endte med i et par af mine relationer og det dur sgu ik. Og så var der det med hypnosen.
Selvom 2020 desværre startede noget turbulent, så er jeg alligevel gået ind i de første 2 måneder af det nye år med et langt større overskud og fokus på mig selv og mine behov. Jeg kommer til at udgive mit eget musik og er startet på skuespillerskole, som altid har været en stor drøm, jeg aldrig har fået udlevet, fordi jeg har prioriteret ikke at sætte mig selv først. Og så har jeg altid haft svær sceneskræk, som også har været en hæmsko. Men det er aldrig for sent at gøre en forskel og indfri personlige mål og drømme – heller i en alder af 40 år.
Indtil da – I’m back! Jeg har savnet jer!
Kh, Sascha.
Skriv et svar