Mandag d. 5. marts blev jeg ringet op af DR P4 København Eftermiddag, som gerne ville interviewe mig i forbindelse med danskernes alkoholvaner og hvorfor jeg selv har valgt at lægge alkohol på hylden. De havde nemlig læst et indlæg på nettet, hvor jeg tidligere har fortalt om mit alkoholstop, og de synes, jeg ville passe glimrende ind i denne kontekst. Hvis du iøvrigt vil vide mere om min grund til mit alkoholstop, så læs mere i indlægget Du drikker som en grønlænder!
Jeg har aldrig været i radioen før, så var både skide nervøs og troede aldrig, jeg ville gennemføre med noget som helst klogt at sige, men det endte med at være nemt, fordi jeg i grunden bare skulle tage udgangspunkt i mine egne oplevelser. Og så var de bare SÅ søde på radioen.
Da jeg startede denne blog, var det i første omgang med intentionen om at få lov at fortælle om mine oplevelser med en psykisk diagnose og hvordan jeg tackler daglige udfordringer. Og så var det også for at bryde med tabuer og få folk til at snakke sammen uden omsvøb om emner, som berører os dagligt i vores møde med andre mennesker. At jeg allerede på så kort tid står med en blog, som er blevet taget så godt imod og bare vokser hver dag, er helt vildt!
Rigtig mange af jer har efterspurgt en måde at få lov at høre interviewet, så det kommer her.
Kh, Sascha.
Skriv et svar